500 millioner kroner

Grøn ø-projektet har allerede sendt 500 mio. kroner Bornholms vej og sikret os adgang til ny viden og nye samarbejdspartnere

Fundamentet i den bornholmske økonomi udgøres af turisme, landbrug og industri. Tre brancher som er udsat for både global konkurrence, finanskriser og andre begivenheder, der påvirker den internationale økonomi. Derfor er Bornholm og det bornholmske erhvervsliv nødt til kontinuerligt at udvikle sig og forsøge på at komme på forkant for at være med dér, hvor det er sjovt.

Udfordringen er dobbelt. Vi er nødt til at udvikle de bestående virksomheder og brancher. Vi er nødt til at udvikle nye brancher og virksomheder. Kun lommeuld kommer af sig selv – udvikling kræver både penge og ny viden. Det kræver en strategi. Og for at strategien skal blive en succes, skal Bornholm kunne udnytte sine styrkepositioner og gør forhindringer til fordele.

Bornholm og det bornholmske erhvervsliv er nødt til at udvikle sig og forsøge at komme på forkant for at være med dér, hvor det er sjovt.

Blandt de mere oplagte styrkepositioner kunne man f.eks. nævne oplevelsesøkonomi og turisme, fødevareproduktion og Bright Green Island /Bornholm som grøn, bæredygtig ø.

Det er en styrkeposition, at Bornholm er særdeles velegnet som test-ø for fremtidens grønne teknologier. Muligheden for at udnytte Bornholm som et lukket og 100 procent målbart el-system gør øen ideel til test af ny teknologier. Der er kun et strømkabel ind og ud af øen. Bornholm er skalérbar. Bornholm udgør cirka 1 procent af den danske befolkning – og står for 1 procent af landets samlede energiforbrug.

Den grønne strategi har betydet, at ny viden er kommet til øen. Den grønne strategi har betydet, at der er kommet penge og arbejdspladser til øen. Den grønne strategi har betydet, at bornholmske virksomheder og kommunen har fået adgang til ny viden, nye netværk og ny kompetencer.

Langt fra alle midlerne er nødvendigvis endt på Bornholm, men de har været med til at skabe udvikling, innovation og øget den bornholmske konkurrenceevne. Projekterne har samtidig betydet, at store firmaer og vidensinstitutioner som for eksempel Dong, Danmarks Teknologisk Universitet, Siemens, IBM, Velux, Saint Gobain, Vestas og Mitsubishi har været en del af den bornholmske udviklingsproces.